Forstyrrelser

Forstyrrelser fra det digitale sendenet.

Nogle medlemmer oplever støj på skærmen, eller mangel på nogle kanaler (bl.a. TV3+ analogt og DR1, DR2, TV2, TV2 FYN+ og Nabo digitalt)
Forklaringen kan være forstyrrelser fra det nye, digitale sendenet.
Bor man ved en af de store sendemaster, kan signalerne fra luften påvirke modtagelsen i dit TV-apparat, hvis antennekablerne i huset eller lejligheden ikke er tilstrækkeligt godt afskærmet eller af tilstrækkelig god kvalitet. (husk også afskærmede antennestik)

Det kan du gøre

  • Hvis du oplever problemer med enkelte, men ikke alle kanaler, bør du udskifte dine antennekabler. Desuden anbefaler vi:
  • Tilslutning af kabel direkte fra første kabel-tv-stik i din bolig til dit udstyr.
  • Dobbeltafskærmet færdigsamlet antennekabel i god kvalitet, som både har trådnet samt folie yderst i kablet og dermed kan afskærme fra udefrakommende signaler
  • Maks. 10 M langt kabel – jo kortere kabel, des bedre billedkvalitet.
  • Du vælger et tykt kabel frem for et tyndt – det tykke er ofte bedre afskærmet for støj, hvilket forbedrer billedkvaliteten.
  • Kabel fra en radio/tv-forhandler, så du er sikker på kvaliteten.

Du kan lære mere HER