Ustabilt internet?
Oplever du ustabilt internet, og oplever du ofte udfald?
Det kan være svært at få styr på hvad det kan skyldes, men ofte kan det være andre kilder end man skulle tro:
Trådløst internet har mange problemer. Det største er nok, at trådløse netværk ikke har det godt med hinanden. Bor du i en etageejendom med adskillige lejligheder, der har hver deres netværk, er der simpelthen ikke plads til dem alle sammen. Det bliver værre, jo flere der er.
Der er desuden også problemer med interferens fra Bluetooth og mikroovnen samt Bluetooth på mobiltelefonen.
Find et godt sted til routeren
Det bedste man kan gøre er at placere routeren centralt, og et sted hvor den har frit rum i de retninger hvor signalet skal udnyttes. Det kan være en udfordring, da routere som regel ikke er kønne at se på, men vil man have den bedste forbindelse, så må man eksperimentere sig lidt frem.
Placering på gulvet giver ustabilt Internet signal
Det er en dårlig ide at placere routeren på gulvet, da det forhindrer signalet i at kunne udsendes i alle retninger. Det bedste er at have den midt i rummet, men da det som regel ser dumt ud, så kan den hænges på væggen.
Det er vigtigt at den ikke hænger tæt på metalskabe og andre metalliske flader, som sænker signalet betydeligt.
Videoklippet nedenfor, beskriver hvor det er bedst at placere sin router.